- Home
- /
- Dokumentation
- /
- Vejledninger
- /
- Windows applikation
Få SureSMS som Windows app
Vidste du, at du kan bruge SureSMS som en app direkte fra din computer – uden at installere noget?
Med få klik kan du gøre din browser (f.eks. Google Chrome, Edge eller Brave) til din "app-launcher", så SureSMS åbnes som et selvstændigt program med ikon på proceslinjen – præcis som et almindeligt program.
Det gør det nemmere og hurtigere at tilgå SureSMS, og du slipper for at have fanen åben i browseren.
Fordelene er
-
Starter hurtigt – uden at åbne hele browseren.
-
Fungerer som et almindeligt program med ikon og genvej.
-
Mindre forstyrrelse – kun SureSMS i vinduet.
-
Automatisk login, hvis du allerede er logget ind i browseren.
Chrome - sådan gør du
-
Gå ind på app.suresms.com.
-
Klik på de tre prikker øverst til højre i Chrome (menuen).
-
Vælg Cast, gem og del → Installer appen SureSMS (eller "Installer SureSMS" afhængig af din Chrome-version).
-
Tryk Installer.
-
Nu åbnes SureSMS som en selvstændig app – du kan fastgøre den til proceslinjen, Start-menuen eller skrivebordet.
Edge - sådan gør du
-
Åbn app.suresms.com.
-
Klik på de tre prikker øverst til højre.
-
Vælg Apps → Installer dette websted som en app.
-
Tryk Installer og vælg om du vil tilføje genveje (proceslinje, Start-menu m.m.).